Tuesday, September 30, 2008

Fotodag i Landbohøjskolens have



I søndags var vi med Franks forældre i Landbohøjskolens have. Og rosenhaven stod i fuldeste flor - jums, hvor der var mange duftende herligheder...

Jeg fik dette dejlige billede af den glade mariehøne på udflugt på og i den cyklamenfarvede rose - bare man var så lille og kunne forsvinde ind i noget så ufatteligt pink for en stund - kunne det ikke være rart?

Tuesday, September 23, 2008

Patchwork!!!



Så har det endelig vokset sig stort nok.
Jeg fandt to stykker af det grønne blomsterstof i en bunke og sagde helt glad til Frank " stå tror jeg, det kan blive stort nok." "Stort nok til HVAD?" spurgte Frank tørt... hmmmmmm... stort nok, til at jeg kan kravle ned under det og se film en søndag eftermiddag eller bygge hule under det med katten eller bare sidde med det i en lænestol og have det over benene og synes, det er SKØNT...

det er nu 148x122 centimeter, og det kan ikke blive større - der er ikke mere af det grønne stof. Og så vidt jeg kan se, har stof og stil det ikke på programmet i år... så det er, som det er - og det er, som det skal være!
Jeg har købt et kæmpestykke supermikroblødtlækkert fleece at sy på bagsiden - mage til det, jeg sætter på babytæpperne. For hvorfor er det kun babyerne, der skal have det blødeste af det bløde, og os voksne, der skal have uldtæpper....? (Jeg ved godt, de er sunde og varme og naturlige, men..... har I mærket, hvor blødt det der fleece er?!)

Vender tilbage herom. Nu ville jeg bare lige vise verden min foreløbige sejr.

Sunday, September 14, 2008

Lønstrup



Vi har været i Lønstrup! Og når nu det ikke kunne være Skagen... så var det absolut helt OK! :-)
Vi fik nogle dage med høj, høj sol og knaldblå himmel, jeg nåede at bade, vi læste tegneserier og gik tur - og vi har været alle de 'rigtige' steder, f.eks. på Rubjerg Knude i perfekt vejr og indendørs i tordenvejret; vi har besøgt det spritnye svømmekompleks ParkVendia i Hjørring, samlet havtorn og drukket mørk Gambrinus.... og vi har været på shoppingtur hos den gamle købmand i Vittrup... et besøg, der fortjener sin helt egen post! Det skal han få....



Maarup Kirke ikke desværre ikke længere et helt så rigtigt sted... de er ved at pille kirken ned; den har stået siden 1200-tallet, og nu tager de den ned - for at redde den fra at falde i havet, men uden idé om, hvor eller om den nogensinde skal rejses andetsteds.



Maarup Kirkes venner holdt afsked med kirken hele søndagen, men vi anede ikke noget om det og gik glip af al festen og lyset og musikken... da vi kom derud tirsdag (den har jo altid ligget der... så vi tager bare derud i morgen!!!) var indmaden væk, gulvet ved at blive brækket op og stilladset klar, så blytaget kunne tages ned. Farvel til Maarup Kirke.



Vi har samlet svampe - uh, vi fandt så mange kantareller!!! Og de smagte vidunderligt. Da vi forlod stedet, tog vi et smut ind i samme skov igen og samlede en portion til.... Jums!



Ferie er godt. Meget, meget godt.